Energiforbedring af gulv

For mange mennesker er gulvet et oplagt sted at sætte ind, når man tænker i energiforbedringer, specielt fordi et koldt gulv har store konsekvenser for komforten. Alligevel er der nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil undgå skuffelser i forbindelse med forbedringerne


For det første en rent energimæssig betragtning. Det er en forholdsvis lille del af varmen, der forsvinder ud gennem gulvet. Det skyldes, at jorden under huset både virker isolerende og stopper vinden. Rent byggeteknisk vil det også typisk være omfattende at efterisolere et gammelt gulv, og de anbefalede løsninger indebærer typisk, at man bryder det gamle terrændæk op og laver et nyt. Det kan både være af hensyn til loftshøjden, døråbninger og af fugttekniske hensyn. 

 

 

I hulrummet mellem gulvet og betondækket vil der typisk være plads til isolering. De fleste boliger i Albertslund har allerede isoleret i det mulige omfang. Man skal være opmærksom på, at det ikke kun er den fysiske plads til isolering, der er afgørende, men snarere tilstanden af terrændækket. ”Terrændækket” er den konstruktion, som gulvet hviler på. Det kan være opbygget på forskellige måder, men det er typisk for Albertslund, at der ikke er isolering under betonen. Resultatet er, at betonen er kold og for at undgå, at den varme luft fra hjemmet kondenserer under gulvet, er man faktisk nødt til at have en vis varmetilførsel. Grænsen for isolering er maksimalt 75 mm, hvis man gerne vil være sikker på at undgå fugtproblemer. Hvis der altså ikke er isolering under betonen. Typisk vil terrændækket også være støbt sammen med ydervæggen uden et lag isolering til at afbryde kuldebroen. I et sådant tilfælde vil man maksimalt kunne have 50 mm isolering 1-1,5 meter fra ydervæggen.  

Under betonen skal der være et kapillarbrydende lag. Funktionen, som navnet også indikerer, er at forhindre, at betonen suger fugt fra jorden. Det kapillarbrydende lag kan bestå af forskellige materialer, fx singles (en type sten), og normalt vil huse fra slutningen af 1960’erne og frem have det. Er det ikke tilfældet, skal man etablere en fugtspærre mellem isoleringen og betonen. Det er sikrest at benytte en fugtspærre, der klæbes på betonen. For at undgå skimmelsvamp er det vigtigt, at betonen først afrenses grundigt.  

Af pladshensyn vil det typisk ikke være muligt at etablere gulvvarme over det eksisterende betonlag. Kombinationen af varme i gulvet og manglende isolering, specielt langs soklen, vil også resultere i et stort varmetab. Det kan dog lade sig gøre, bl.a. som vist på billedet. Mere detaljeret behandling af gulvvarmeforhold findes i ”Gulvvarme og gulvtyper” isoleringsforhold, skader og gener (Byg-Erfa, 2007).

Ved etablering af et nyt terrændæk får man mulighed for at lave bedre isolering, radonsikring, kuldebrosafbrydelse i overgangen fra terrændæk til ydervæg og nyt kapillarbrydende lag; enten hvis det ikke har eksisteret eller består af problematiske materialer som f.eks. slagger.

En vigtig forholdsregel, inden man bryder det gamle terrændæk op, er, hvorvidt de indvendige vægge har et selvstændigt fundament eller blot hviler på det eksisterende terrændæk. Er der ikke et selvstændigt fundament, kan fjernelse af terrændækket give sætningsskader mellem for- og bagmur. Der kan samtidig opstå sideværts bevægelser af de indre vægge, fordi man ved fjernelse af betonlaget graver til underkanten af fundamenten. I friktionsjord (sand, grus og sten) må man ikke grave til underkanten af fundamentet uden geoteknisk vurdering.