Godthåbsparken

Godthåbsparken består af 834 boliger og er en rækkehusbebyggelse i to etager med fuld kælder.


Godthåbsparken - Albertslund Kommune

Boligerne blev opført i tre etaper fra 1968-72 og der er derfor små forskelle i konstruktionerne.

Byggeafsnit 1) Fiskerhusene, Jægerhusene, Rytterhusene, Skriverhusene og Skyttehusene
Byggeafsnit 2) Falkehusene, Fasanhusene og Glentehusene
Byggeafsnit 3) Fiskerhusene (110-142), Rypehusene, Bispehusene og Tranehusene

Stort potentiale for energiforbedringer

Der er et stort potentiale for energiforbedringer i bygninger opført inden 1979, hvor der ikke var meget fokus på bygningers energiforbrug. Godthåbsparken er ingen undtagelse. Grafen nedenfor er fra kommunens grønne regnskab og her fremgår varmeforbruget i kategorien ”Tæt/lav ejerboliger”.



Adfærd og beboersammensætning spiller selvfølgelig en stor rolle på energiforbrug, men når de fem bedste områder alle er opført efter 1980 og de fem dårligste alle er opført inden oliekriserne, er det ikke en tilfældighed.

I slutningen af 1960’erne fik montagebyggeriet for alvor indtog i byggebranchen. Den nye metode betød, at en stor del af byggeriet kunne laves mere effektivt på fabrik, hvor der blev fremstillet store betonelementer. På byggepladsen blev arbejdstimerne derfor reduceret til 1/5 og det medførte historisk lave investeringspriser.

I dag tænker man ikke bare på investeringsprisen, når man tegner bygninger. De isoleringskrav, man stiller i det nuværende bygningsreglement, er baseret på en vurdering af, hvordan man får den billigste bolig over hele konstruktionens levetid. Man tager altså højde for energiforbruget.

Godthåbsparken hører ikke til et af de områder i Albertslund, som vil blive hårdt ramt af ændringerne i fjernvarmen. Boliger med loftvarme har allerede en lav fremløbstemperatur og vil derfor ikke opleve problemer. Anderledes ser det ud i byggeafsnit 2 og 3, hvor kombinationen af det høje energiforbrug og de tynde radiatorer kalder på handling.

Bor man i en bolig uden gavl, vil man som udgangspunkt ikke have problemer, hvis omkring 50% af ens vinduer har energiglas. Forudsætningen er, at man har en pænt vedligeholdt bolig, primært i forhold til utætheder ved døre og vinduer.

Gavlboliger har udfordringer

I en gavlbolig vil man have en større udfordring, fordi den ekstra ydervæg har et stort varmetab. Derfor er det også fornuftigt at efterisolere gavlen og flere steder er arbejdet allerede gjort.

Ved at pakke gavlen bedre ind, hæver man temperaturen på væggen indenfor og får derved en bedre komfort sammen med energibesparelserne. I samlingerne mellem de forskellige betonelementer er der ekstra koldt, fordi måden man lavede samlingerne på, ikke efterlod meget plads til isolering. Et af de steder er fx etageadskillelsen mellem kælder og stueetage, som danner en kuldebro. I stuen betyder det, at gulvet er koldere langs væggen og i kælderen giver det nogle koldere hjørner hvor der lettere kommer fugt og derved skimmelsvamp. For at komme denne problematik til livs anbefaler vi, at man lader isoleringen fortsætte omkring 50 cm ned i jorden.

En gavl, der lever op til de moderne isoleringskrav, er ikke alene nok, hvis man gerne vil gøre sin bolig klar til fremtidens fjernvarme. Det vil også være nødvendigt, at omkring 50% af ruderne er skiftet til energiglas, et krav som mange boliger allerede lever op til.

Hulmursisolering kan være en god mulighed for dig

Bor du i Godthåbsparkens etape 3? Så har du måske mulighed for at hulmursisolere og dermed mindske dit varmeforbrug og samtidigt øge komforten indendøre!

Læs om hulmursisolering i Godthåbsparken etape 3

Forslag til energirenoveringer

Der vil blive lavet et forslag til, hvordan man kan lave ændringer på det oprindelige radiatorsystem, så man bliver klar til fremtidens fjernvarmeforsyning, uden at skulle i gang med det helt store byggeprojekt.

Varmeværket er desuden åben overfor at samarbejde med grundejerforeningen om at få udarbejdet nogle mere konkrete forslag, som kan anvendes til at indhente tilbud fra håndværkere.
I et område som Godthåbsparken, som består af ejerboliger, er en af de store udfordringer i forhold til det løbende vedligehold at sikre ensartetheden. Skifter man fx den gamle tagpap ud, er der krav om, at man efterisolerer, så taget lever op til nutidens krav. Efterisolering kan foregå på flere måder og den valgte metode har betydning for bygningens fremtoning.

Tilbuddet om hjælp til at få udarbejdet nogle renoveringsforslag kan altså også ses som en hjælp til at bibeholde områdets udtryk på tværs af det almindelige vedligehold af boligrækkerne.

Kontakt energiteamet hvis du vil høre mere

På linkene herunder kan nogle generelle informationer om renoveringsforslagene findes:

Efterisolering af ydervægge (gavl)

Nye energivinduer / døre

Efterisolering af tag